Køkkenmontage - hvem ordner hvad?
Det er et stort arbejde at udskifte sit køkken, og man skal være særlig opmærksom på, hvem der ordner hvad. Ellers kan det blive en lang og omstændig proces.
Problemet kan opstå, fordi man fejlagtigt tror, at køkkenmontøren ordner det hele. Det kan han nemlig ikke.
En køkkenmontør er typisk en tømrer, og han må f. eks. ikke installere komfur, ovn og emhætte. Han må heller ikke ordne afløb ol. i forbindelse med vask og hårde hvidevare som opvaskemaskine.
Ofte skal man have fat i en elektriker og en vvs’er udover en tømrer, når man skal have monteret nyt køkken.
Gør klar til montøren
Inden køkkenmontøren skal til, skal man have fjernet det gamle køkken, trukket ny strøm til stikkontakter og lys, malet og have lavet gulvvarme. Efter køkkenmontøren har været der, skal elektrikeren til igen og ordne emhætte og lys, og vvs’eren skal opsætte vask, vandhane og afløb.
For at sikre at forløbet med montage af nyt køkken kommer til at løbe på skinner, så spørg godt ind til hvad køkkenmontøren udfører. Hvilke ting du skal have ordnet før han skal til.
Lav en tidsplan, så du har tjek på, hvad der skal ordnes hvornår.
Tilbage